lørdag den 19. september 2015

Det første jeg tegnede var den udvendige reduktions gearkasse. Den flytter bagakslen ud over bagenden på centurion, og er ret karakteristisk for den. Jeg har tegnet den så den ligner den originale så meget som muligt, og den har plads til en 2-1 gearing indvendig.
Næste skridt var at få tegnet et bælteled som ligner det originale så meget som muligt, men som kan laves ved at 2 stykker bælteled, skrues på hver side om 2 sikkerhedseler. Der skal bruges ca 1000 3mm skruer og møtrikker til at samle bælterne-Godt vi har E-bay! Møtrikkerne kankøbes for ca 60 kr for 500 stk-Incl fragt! Skruerne koster omkring 30 kr for 100. Så det er til at leve med.
Da bælterne var tegnet, samt det tandhjul der skal trække dem, var tiden kommet til vejhjulene-Dem er der 12 af ialt, og de er hver samlet af 2 ens hjul, med et mellemrum på 15mm til tappene på bælterne.
Det første sæt vejhjul er printet og vejer ca 110 gram komplet.
Efter vejhjulene var på plads, kunne jeg tegne hjulophængene-De er i grupper på 2, som holder 2 hjul, men deles om en fjeder-Dem er jeg ved at printe nu!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar